Hvor Meget Strøm Bruger En Familie

Samtidig er der stor forskel på, hvilken type bolig man bor i, og hvor godt huset er isoleret. Så mange penge bruger vi på varme Energitjenesten har i oktober 2014 for Bolius beregnet varmeudgiften pr. år for et typisk parcelhus fra 1960'erne-1970'erne på 130 m2. Priserne (i parentes forbruget) er: Træpillefyr: 7. 175-9. 020 kr. (4. 100 kg) Jordvarme: 8. 480 kr. (5. 300 kWh) Luft til vand-varmepumpe: 9. 680 kr. (6. 050 kWh) Fjernvarme: 11. 168 kr. (18, 1 MWh). Nyt naturgasfyr: 16. 150 kr. (1. 700 m3) Nyt oliefyr: 21. 275 kr. 850 liter) Gammelt oliefyr: 27. 600 kr. (2. 400 liter) Den lavere kWh-pris på jordvarme og varmepumpe skyldes, at du slipper du for en del af elafgiften ved forbrug over 4. 000 kWh/år, hvis du bruger el til opvarmning. Oprindeligt publiceret d. 23 oktober 2013, senest ajourført d. 17 november 2014.

Der kan nemt være over 2. 500 kroner at spare årligt, hvis du rykker maskinparken op i den mest energirigtige model. Derudover kan du selv gøre noget aktivt for at spare kræfterne, når du bruger dine hårde hvidevarer. Du kan skrue ned for brugen af din tørretumbler og op for brugen af tørresnoren. Når du tørrer tøj i tørretumbleren, bør du også tørre den anbefalede mængde. En forkert mængde tøj, både for meget og for lidt, sender nemlig energiforbruget unødvendigt i vejret. Du kan også spare meget ved at skrue ned på temperaturen til vaske- og opvaskemaskine. Faktisk kan du reducere energiforbruget i en tøjvask med over halvdelen ved at vaske på 20 grader, og det er ganske problemfrit, hvis du bruger det rette vaskemiddel. Du bør heller ikke sætte hverken vask eller opvask over, før maskinen er helt fuld. Køleskabet kan du hjælpe ind på en grønnere vej ved at have temperaturen på fem grader, mens fryseren skal have -18. Sørg for, at fryseren ikke er rimet til, og sørg for, at den ikke er alt for proppet.

364 kr. Det bruger vi strømmen på Ifølge Energistyrelsen bruger en familie på 2 voksne og 2 mindre børn, der bor i et hus på 140 m2, strømmen således: Underholdning: 23% Vask: 20% Belysning: 16% Køle- og fryseapparater: 15% Opvarmning: 15% Madlavning: 6% Diverse: 6% Så meget vand bruger en typisk familie I 2013 brugte en dansker i gennemsnit 38, 9 m3 vand i sin bolig, eller 107 liter pr. dag. Med en gennemsnitlig vandpris på 62, 66 kr. pr. m3, eller 6, 3 øre pr. liter, svarer det til en vandudgift på 2. 476 kr. om året pr. person. En familie på 2 voksne og 2 børn bruger ca. 150 m3 vand om året – den gennemsnitlige vandregning er altså på 9. 399 kr. om året. Det bruger vi vandet til Ifølge Danva bruges vandet i hjemmet på følgende måde: Bad og personlig hygiejne: 36% Toiletskyl: 27% Tøjvask: 13% Opvask, rengøring: 10% Mad og drikke: 7% Øvrigt: 7% Stor forskel på varmepriser Der kan være kæmpe forskel på, hvor mange penge en familie bruger på at opvarme sin bolig. Der er både stor forskel på prisen på forskellige opvarmningsformer, men også inden for de samme varmekilder er der et enormt spænd –- specielt ved fjernvarme, hvor prisforskellen kan være mange tusinde kroner om året alt efter, hvilket fjernvarmeværk du hører under.

Af Journalist Kim Gregersen Hvor meget strøm, vand og varme bruger du? Du kan se, hvordan dit forbrug af el, vand og varme er på den seneste årsopgørelse fra dit: Elselskab Vandværk Energiselskab Betyder de lange brusebade, at I bruger mere vand end andre familier? Eller gør de energisparende pærer, at I bruger mindre strøm end gennemsnittet? Bolius har fundet frem til, hvad en typisk dansker og en typisk familie bruger af strøm, vand og varme, og hvor meget det koster, så du kan sammenligne jeres forbrug med gennemsnitsforbruget. Husk, at der kan være stor forskel på priserne alt efter, hvilket elselskab, vandværk og specielt opvarmningsform, du har. Så meget strøm bruger en familie i gennemsnit En typisk dansker bruger ifølge Energistyrelsen i gennemsnit 1. 568 kWh pr. år, mens en gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn bruger 6. 300 kWh om året. I oktober 2014 var den gennemsnitlige elpris inkl. abonnement 2, 28 kr. pr kWh. Dermed bruger en dansker i snit 3. 575 kr. om året på el, mens en gennemsnitsfamilie har en årlig elregning på 14.

Der er naturligvis meget store forskelle på, hvad en familie bruger på strøm. Boligform, opvarmning og vaner er de største faktorer i udsvingene, når vi ser på, hvor meget strøm en husstand bruger. Heldigvis har vi statistikker og gennemsnit, og her kan vi ret præcist nærme os et billede. En gennemsnitlig dansker bruger 1. 600 kWh om året, og en almindelig familie i parcelhus med to voksne og to børn bruger typisk 5. 181 kWh om året. Det svarer cirka til den energi, det kræver at koge 52. 000 liter vand i en elkedel. Om det er meget eller lidt, afhænger vist af øjnene, der ser. Vi får flere apparater i husstanden, men de bliver mere effektive, så mens vi får flere tablets og routere, bliver vaskemaskinerne mere effektive. Forbruget fordeler sig, så underholdning i form af computere, musikanlæg, internet og deslige står for 22 procent af forbruget, mens tv-skærmene løber med 16 procent. Vask bruger 18 procent, og belysning står for 16. Køleskabe og frysere bruger 12 procent, mens ovne og kogeplader står for samme mængde.

Opvarmning og diverse står for henholdsvis tre og én procent af forbruget. Hvordan kan vi spare på strømmen? Selvom vi er ude af kløerne på 1970'ernes oliekriser og høje energipriser, er der stadig rigtig mange gode grunde til at spare på strømmen, for det kan sagtens lade sig gøre at skrue ned for forbruget, uden du behøver gå på kompromis med komforten. Én af de mest oplagte måder at spare på energien er at slukke for dine apparater, når du ikke bruger dem. Altså slukke på kontakten, vel at mærke, for standby-funktionen sluger faktisk forbløffende meget strøm. Sluk for tv, stereoanlæg og den slags på kontakten, eller invester i en elspareskinne, og spar i omegnen af 1. 000 kroner om året. Hårde hvidevarer er en akilleshæl i energiforbruget. De bruger megen energi, og du bør gå efter så energivenlige udgaver som muligt, når du køber nye. Vaskemaskiner, opvaskemaskiner og køleskabe bruger også store mængder energi på henholdsvis at varme ting op og køle dem ned, og jo mere effektivt, de gør det, desto mere kan du spare.

as of 7. 00 CEST Let regn. Laveste 16 ºC. Vind SØ på 15 til 30 km/t. Mulighed for regn 50%. Fugtighed 89% UV-indeks 0 af 10 Måneopgang 13. 58 Månenedgang 0. 00 I morgen Delvist skyet. Højst 21 ºC. Vind SV på 15 til 30 km/t. Fugtighed 67% UV-indeks 6 af 10 Solopgang 5. 11 Solnedgang 21. 23 I morgen aften Overvejende skyfrit. Laveste 12 ºC. Fugtighed 75% UV-indeks 0 af 10 Måneopgang 15. 25 Månenedgang 0. 15 ons. 29 17° / 12° Byger / vind om eftermiddagen Onsdag Byger om eftermiddagen, blæsende. Højst 17 ºC. Vind VSV på 30 til 50 km/t. Mulighed for regn 30%. Fugtighed 72% UV-indeks 4 af 10 Solopgang 5. 13 Solnedgang 21. 21 Onsdag nat Mest skyet og blæsende. Vind V på 30 til 50 km/t. Fugtighed 81% UV-indeks 0 af 10 Måneopgang 16. 51 Månenedgang 0. 35 Torsdag Skyet. Højst 19 ºC. Vind V på 25 til 40 km/t. Fugtighed 67% UV-indeks 3 af 10 Solopgang 5. 15 Solnedgang 21. 19 Torsdag nat Delvist skyet. Vind VNV på 25 til 40 km/t. Fugtighed 80% UV-indeks 0 af 10 Måneopgang 18. 13 Månenedgang 0. 59 Fredag Delvist skyet.

Lad være med at stille varm mad i køleskabet, og lad være med at have døren åben, for så bruger skabet unødvendigt mange kræfter på at skulle køle sig ned igen bagefter. Skal du tø noget op, kan du også med fordel gøre det i køleskabet. Det tager længere tid, men du sparer køleren for kræfter, da den lader din frosne mad klare kulden. Hav låg på dine gryder, når du koger ting, og lad være med at koge mere vand end nødvendigt – både på blus og i elkedler. En gammel elkedel er i øvrigt meget strømforbrugende, og det kan hurtigt betale sig at skifte til en ny og mere energivenlig udgave. Når du bruger ovnen, kan du ligeså godt bruge forvarmen og eftervarmen til madlavning, så du får udnyttet energien bedre. Det kan være lidt svært at omstille sig og følge opskrifter i starten, men når du lærer ovnen at kende, er det ikke noget problem. Dine gamle glødepærer er heller ikke for fornuftige, når vi kigger på energien, og helt automatisk kommer du til at skifte dem ud med sandsynligvis LED-pærer hen ad vejen.

1. Hest udlånes sjælland
2. Allergi lungeklinik helsingør
3. Hvor meget vand bruger en familie på 4
4. Hvor meget strøm bruger en familie video
5. Ferie for deltidsansatte - så meget ferie har du ret til

En LED-pære bruger en brøkdel af strømmen, og du kan forvente en imponerende levetid af dine pærer, som dog koster lidt mere end de klassiske. Vær opmærksom på at købe LED-pærer med en god farvegengivelse, hvis det er noget, der er vigtigt for dig. Ellers risikerer du at sidde i blegt og blåligt lys. Er du en af de få tilbageværende, der har elvarme, bør du også undersøge, om ikke du skulle have en billigere og bedre varmekilde. Dette er sparetips, der ikke koster på livskvaliteten – men kan mærkes på bundlinjen.

1. Hvor kommer gevalia kaffe fra
2. Brugte el cykler fyn 25
3. Haglöfs rygsæk børn med navn
4. Bed and breakfast køge
5. Krogkær 1 roskilde
6. Kost til cykelrytter
7. Dig og mig ved daggry
8. D vitamin dråber ondt maven
9. Kragenæs fejø færgen
10. Dmi byvejr korsør
11. Sko børn udsalg
12. Gustavsberg porcelæn
13. Regntøj med fleece str 140
14. Ab bolig københavn
15. Jem og fix kirstinehøj screen
16. Gobelinerne på christiansborg rundvisning remix
17. Kræft og ernæring
18. Willem stemmer