Epidemier Gennem Tiden
4. 1836 Trin 3: Spørgsmål Undersøg følgende spørgsmål: Beskriv med egne ord de tiltag, som Peter von Scholten satte i værk for at forhindre smitsomme sygdomme på De Vestindiske Øer. Mæslinger I 1846 blev Færøerne ramt af en mæslingeepidemi. Da øen ikke havde haft mæslinger siden slutningen af 1700-tallet, blev langt over halvdelen af befolkningen syge. De to unge læger, A. H. Manicus og P. L. Panum, blev da sendt op til øerne fra København for at hjælpe til med behandlingen af patienterne. Efter hjemkomsten til København afleverede begge en lang rapport til Sundhedskollegiet. Panum forsynede sin rapport med dette kort, der dokumenterer spredningsvejene og dato for første forekomst i hver bygd. Suderø mangler på kortet, da Manicus tog sig af denne ø. Læs mere om mæslinge-epidemien på Færøerne hos Undersøg kortet over spredningsveje, som Panums tegnede. Besvar følgende spørgsmål: Undersøg ved hjælp af Panums kort, hvad det var for en by på Færøerne, som spillede en central rolle for udbredelsen af epidemien.
- Farvekode på bil
- Hvorfor skal formel 1 kører vejez en espanol
- Epidemier og virusser gennem tiden - Kilderne : Kilderne
- Omvisning i Epidemier gennem tiden
- Quiz: Epidemier gennem tiden | UNICEF Danmark
- Asi dukker - Flotte håndlavede spanske dukker
Farvekode på bil
- Iphone 6s plus skyrim størrelse update
- Danske vælgeres adfærd: Hvorfor stemmer vi, som vi gør? - YouTube
- Hjemmelavet kylling kebab cafe
- Find Teak Dækketøjsskab på DBA - køb og salg af nyt og brugt
- Hvad er android tablet
- Huawei y5 ii anmeldelse 5
- Nike sko lyseblå
- Garnier hårfarve naturligt resultat
- Bedste vandrestøvler 2019 photos
- Omvisning i Epidemier gennem tiden
- Glerup sutsko udsalg
- Børns tour
Hvorfor skal formel 1 kører vejez en espanol
Hvorfor var det netop denne by, der var "epicentret" for epidemien? Er der paralleller til udbredelsen af Corona-virussen 19 i dag? Den spanske syge Den spanske syge hærgede i hele verden lige efter afslutningen på 1. verdenskrig. Man vurderer, at omkring 20-40 millioner mennesker mistede livet – heraf 15. 000-18. 000 danskere. Sygdommen var en influenzaepidemi, der satte sig i luftvejene. Sygdommen var atypisk, idet den ramte om sommeren og primært angreb unge mennesker. Der fandtes ikke en vaccine mod influenzaen, så lægerne var magtesløse. Myndighederne udgav gode råd til, hvordan man kunne prøve at undgå at smitte hinanden. Læs om Den spanske syge 1918-1920 hos Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Læs kilden Indberetning fra Horsens lægekreds om foranstaltninger mod udbredelse af influenzaen, 1919 Kilden er først gengivet i original udgave og til sidst i en læsevenlig udgave. Besvar spørgsmålene: Hvilke tiltag har man gjort i Horsens by for at inddæmme smitten? Hvilken befolkningsgruppe gjaldt tiltagene for?
Epidemier og virusser gennem tiden - Kilderne : Kilderne
I udstillingen kan man se Inger og Niels' yndlingslegetøj fra de år, de var indlagte, og kæmpede for at overvinde de pludselige lammelser, som kom til at forandre deres liv. Epidemi og smitteveje Smitte finder de forunderligste veje i det offentlige rum. I udstillingen kan man også opleve en "smittevæg", lavet af kunstner Ole Lindqvist, der giver en oplevelse af, hvordan dørhåndtag, vogne i supermarkeder og bussens stopknap kan formidle smitte mellem hænder.
Omvisning i Epidemier gennem tiden
Man kan også se film, hvor en af de udsendte, sygeplejerske Tue Linderoth, fortæller om, hvordan det var at være afsted (Se filmen "En hurtig dræber. Fra sund og rask til død på 48 timer" herunder. På den måde får man en fornemmelse af, hvordan det var at være udsendt og opleve sygdommen helt tæt på. Se billeder fra indvielsen november 2016 i højre side. Pestmanden Noget af det mest iøjnefaldende i udstillingen er pestmanden. For 400 år siden mente man, at pesten kom af forgiftet luft. Derfor brugte nogle læger en særlig dragt. Næbbet indeholdt duftende urter, som skulle rense den luft, lægen indåndede. Personlige beretninger om polio Udstillingen indeholder også. personlige beretninger fra to polioramte, Inger Stoltze og Niels Frandsen, som begge var børn, da de fik polio og efterfølgende var indlagt i mere end to år på hospitaler i henholdsvis Aarhus og København. Inger blev indlagt som 2-årig og måtte i flere måneder kun se sin storesøster gennem en rude, fordi lægerne ikke vidste, hvordan sygdommen smittede.
Quiz: Epidemier gennem tiden | UNICEF Danmark
Hvor langt var folk villige til at gå for at bekæmpe AIDS?
Asi dukker - Flotte håndlavede spanske dukker
Hvad fortæller tallene om dødeligheden i Oksenvad? Kolera, kopper og koldfeber Gennem århundreder var epidemiske sygdomme som fx kopper, kolera og koldfeber frygtede sygdomme over hele verden. Det gjaldt ikke mindst i Danmark. Kolera viste sig ved opkastning og kraftig diarré, og mange døde af sygdommen, der skyldtes en bakterie. Kopper var en virus, der viste sig ved udslæt på kroppen og i ansigtet, der efterlod sig ar. Koldfeber gav sig udslag i en tyfuslignende feber foruden koldsved, kvalme, bitter smag, diarré, hovedpine og/eller muskelsmerter. I 1803 blev det indført, at læger overalt i det danske rige skulle indsende indberetninger til Sundhedskollegiet om sundhedstilstanden. Det gjaldt også på De Vestindiske Øer, som var koloniseret af Danmark/Norge. Den danske generalguvernør på Skt. Croix, Peter von Scholten, sendte flere indberetninger afsted til København om tilstanden på De Vestindiske Øer. Trin 1: Baggrundsviden Læs om sygdomme og lægebehandling på De Vestindiske Øer hos Trin 2: Kildearbejde Læs Peter von Scholtens beretning fra den 23.
Danmark, samt store dele af Middelhavsregionen ramt af pest-epidemien Den Sorte Død, der menes at have dræbt mere end 1/3 af Europas beboere. Pesten skyldtes en bacille, der normalt blev overført til mennesker via rotter og lopper. Dette resulterede i byldepest, hvor 50-80% af de smittede døde. Ved en anden variant, lungepest, hvor bacillen blev overført direkte fra menneske til menneske, menes dødelighedsprocenten at have været 100. Den Sorte Død blev efterfulgt af en lang række pestepidemier frem til omkring 1700 (for Sydøsteuropas vedkommende ca. 1840). De fleste af disse havde en begrænset udbredelse, men i de hårdest ramte byer og landsogne kunne dødeligheden være meget høj. Det var bl. a. tilfældet for mange østdanske sogne i 1650'erne og 1711. I 1659 trækker polske lejesoldater op gennem Jylland. De er hyret som soldater af Frederik 3. og skal hjælpe ham i kampen mod svenskerne. Undervejs slår de lejr, og kommer i kontakt med lokalbefolkningen med katastrofale konsekvenser til følge.
Bliv klogere på de største epidemier gennem tiden Mange epidemiske sygdomme er uhyre sjældne i Danmark, og vores frygt for epidemier er aftaget i takt med bedre hygiejne, bedre levestandard og medicinske gennembrud, fx penicillin. Alligevel krævede en alvorlig epidemi som fx polio mange dødsfald, da den ramte Danmark i 1952. Den første måned døde knap 30 børn og unge, og epidemien var ude af kontrol. Der kommer hele tiden nye former for bakterier og vira, som truer os. Udstillingen Epidemier. En trussel mod menneskeheden fortæller om, hvorfor mennesket altid vil blive ramt af både epidemier og epidemifrygt. Udstillingen Epidemier fortæller historien om 6 epidemier: pest kopper tuberkulose polio AIDS ebola Udstillingen centrerer sig om bestemte genstande og scenarier: Danmarks rolle i bekæmpelsen af ebola Senest er sygdommen Ebola kommet til. Her spillede Danmark en væsentlig rolle i forhold til at begrænse udbruddet. I udstillingen kan man se en af de beskyttelsesdragter, som blev brugt til øvelse i forbindelse med udbruddet i Vestafrika i 2014-2015.