Verdens Største Blæksprutte

Jane Kønig Ring

Men sådan kommer det nu ikke til at gå. På grund af risikoen for, at blækspruttens krop vil gå i forrådnelse, er den nemlig blevet frosset ned. Den skal senere transporteres til New Zealands Nationalmuseum, hvor den vil indgå i videnskabelige studier.

Kolosblæksprutte - Wikipedia, den frie encyklopædi
Blæksprutte.dk - Alt om den gigantiske kolosblæksprutte
Her er - TV 2

Kolosblæksprutte - Wikipedia, den frie encyklopædi

Kajak københavn kursus
Kylling i fad med grøntsager og kartofler - nem og sund hverdagsmad
Dyrkning af butternut squash
Kolosblæksprutte - Wikipedia, den frie encyklopædi
Rejser til Ithaka | En eventyrlig ø i det Ioniske hav. Læs mere her
Her er verdens største blæksprutte - TV 2
Efter party
Modtager ikke mail art

Den vejer tæt på et halvt ton, er 8 meter langt og den blev fanget på 2000 meters dybde i Rosshavet i Antarktis, skiver De helt præcist 495 kilo gør blæksprutten til det største fangede dyr af slagsen nogensinde. Den har hundredvis af skarpe kroge på fangarmene, samt en kraftig kæbe, som den med lethed kunne knuse op til to meter lange fisk med. Findes større Øjnene er 27 centimeter i diameter og hele dyret står nu overfor nærmere undersøgelse. Forskere mener, at kæmpeblæksprutter som denne kan blive op til 12 meter lange og veje hele 750 kilo. En Morris Mascot 850 vejer 615 kilo. NEW ZEALAND HERALD

Blæksprutte.dk - Alt om den gigantiske kolosblæksprutte

Fiskere fra New Zealand fangede verdens største blæksprutte Fiskere fra New Zealand har fanget den største blæksprutte der hidtil er set i havet ved Antarktis, oplyser New Zealands nationalmuseum. Blæksprutten vejer 495 kilo og er otte meter lang. Den blev fanget sidste år, og blev øjeblikkelig frosset ned på fiskerbåden for at undgå at kroppen gik i opløsning. New Zealandske og japanske videnskabsfolk er nu ved at tø dyret op, for at undersøge det gådefulde væsen yderligere. Kæmpeblæksprutters kød rådner utrolig hurtigt, og forskerne regner kun med at have fire timer til at dissekere dyret. Blæksprutten menes at være af arten Mesonychoteuthis hamiltoni, der er et af de havvæsener mennesket ved mindst om. De kan dykke ned til to kilometers dybde, og de menes at være agressive jægere.

Men det er først med dette nye og næsten komplette fund, at kolosblæksprutten har fået sit navn.

Kolosblæksprutten I maverne på kaskelotter og store hajer har man også fundet næbbene af en anden art, som man har været nødt til at døbe kolosblæksprutten (Mesonychoteuthis), fordi den er endnu større end kæmpeblæksprutte. Dette oversigtskort giver et godt indtryk af, hvor stor verdens største blæksprutte - kolosblæksprutten - sandsynligvis er. Denne - verdens største blæksprutte - ved man meget lidt om, selvom dens næb er ganske almindelige i kaskelotmaver. Den lever i vande dybere end en kilometer. Man kender ikke den eksakte størrelse og længde på den tiarmede kolosblæksprutte. Men man formoder at en kolosblæksprutte kan blive mindst 18 meter. Med sin tunge og brede krop er den enorme kolosblæksprutte meget kraftigere bygget end kæmpeblæksprutten. Den har otte arme og 2 fangarme med op til 25 halvmåneformede barberbladsskarpe kløer, der lynhurtigt kan sættes i et bytte, der kommer inden for rækkevidde. Kløerne hos en kolosblæksprutte er forankrede i muskler, der kan drejes 360 grader.

Her er - TV 2

[2] Der er fundet yderligere 5 delvist opløste eksemplarer i maven på kaskelothvaler. Fabeldyr [ redigér | redigér wikikode] På grund af manglen på konkrete beviser på kolosblækspruttens eksistens, blev den gennem en årrække kategoriseret under kryptozoologi som et fabeldyr eller som et levende væsen, hvis eksistens, der ikke var tilstrækkeligt bevis for. Beskrivelse [ redigér | redigér wikikode] Kolosblæksprutten har øjne på størrelse med middagstallerkener. Det er de største kendte øjne i dyreverdenen. Den bruger øjnene til at se byttet på de store dybder uden meget lys, hvor den lever. Den har otte arme og 2 fangarme med op til 25 halvmåneformede barberbladsskarpe kløer, der lynsnart kan sættes i et bytte, der kommer inden for rækkevidde. Kløerne er forankret i muskler, der kan drejes 360 grader. [1] Blækspruttens "lillebror" er kæmpeblæksprutten, der som voksen vejer 900 kilogram.

Hver af de otte arme er mindst en meter lange. Det menes at kolosblæksprutten kan blive over 20 meter lang, men det er ekstremt sjældent, at så store eksemplarer ser dagens lys. Normalt lever dyret på dybt vand, og hvis de dør, når de som regel at eksplodere på grund af trykket eller blive spist, inden de når op til overfladen. Men den selv samme newzealandske fiskerbåd står for at have fanget det hidtil største eksemplar af kolosblæksprutten tilbage i 2007, ligeledes ud for Antarktis. Den 500 kilo tunge kolos er udstillet i en tank på New Zealands nationalmuseum. Medvirkende: Dansk tilrettlæggelse: Sune Skallerup Sørensen Dagens nyheder direkte i din indbakke. Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.

Kæmpeblæksprutten er ikke længere verdens største blæksprutte efter en opsigtsvækkende fangst for nylig. Newzealandske fiskere fik et frygtindgydende rovdyr i nettet, hvis krop kan blive næsten dobbelt så stor som den ellers nok så imponerende kæmpeblæksprutte. Det nyopdagede dyr har fået navnet kolosblæksprutte og kan få en kropslængde på 4 meter. Når hoved og tentakler lægges til, kan den fulde længde blive 20-25 meter. Øjet er det største i dyreriget, på størrelse med en tallerken. Tentaklerne er udstyret med roterende kroge, der er skarpe som barberblade og kan gribe godt fat om byttet. Så blæksprutten er ikke bange for nogen som helst og kan også finde på at angribe havets kæmpe, kaskelothvalen. Kolosblæksprutten lever formodentlig på mindst 1000 meters dybde ved temperaturer nær frysepunktet i antarktiske og sub-antarktiske have – indimellem optræder den også i de sydlige newzealandske farvande, mener blæksprutteeksperter, der undersøger havuhyret. Zoologer har kendt til større eller mindre rester af den kolossale blæksprutte siden 1925: Fem gange har fiskere fundet rester i bugen af en kaskelothval, og en enkelt gang har fiskere fået dele af blæksprutten i nettet.