En Værdig Død
Ideen med hospicer stammer helt tilbage fra korstogene i 11-hundredetallets Europa, hvor døende og uhelbredeligt sårede i særlige huse kunne finde lindring. I løbet af middelalderen spredte konceptet sig over Europa, men døde ud i takt med, at de religiøse ordener, der tog sig af døende, blev opløst. I det 17. århundrede opstod en række hospicer i Frankrig, og to hundrede år efter fandtes der hospicer i store dele af den vestlige verden - især i USA, Australien og England. En af de vigtigste hospicer var Our Ladys Hospice i Irland, som blev drevet af katolske nonner. Op mod 20. 000 patienter ad gangen søgte hertil mellem 1845 og 1945. Men ideen fik først virkelig fart på i 1950-60'ernes Storbritanien. En række læger efterlyste ordentlig behandling og sanitære forhold for døende – et behov, der var blevet bestyrket af en række tuberkuloseepidemier i begyndelsen af århundredet, og især kirken tog udfordringen op. En af drivkræfterne var Cicely Mary Saunders, som udviklede mange af principperne for moderne hospicer.
- En værdig dvd zone 1
- Hvordan definerer det Sygeplejeetiske Råd begrebet ? | Sygeplejeetisk Råd, DSR
- En værdig don't
- En værdig dodge
- Fik min mor en værdig død
- Knust Janni Ree: - Bare han kunne få – Ekstra Bladet
- Etik ved livets afslutning – Forside | Det Etiske Råd
En værdig dvd zone 1
Han får morfin og anden medicin, men jeg ville sådan ønske, at han var på et hospice, hvor der var mere ro i hans sidste tid, siger Janni Ree til Ekstra Bladet. Hun har skrevet et længere blog-indlæg om den forgæves kamp for at få sin far på hospice. 'I min optik burde alle mennesker have mulighed for at tilbringe deres sidste timer i stille rolige og trygge omgivelser sammen med deres kære. Derfor er det uforståeligt for mig, at der findes så få hospicepladser i Danmark', skriver hun blandt andet. Da Janni Ree i efteråret udgav sin bog, 'Gold Digger - I Think Not', var det ikke til at se på hendes far, at han var alvorligt syg. Foto: Tariq Mikkel Khan Hun mener, at hospitaler bør koncentrere sig om at behandle folk, der kan blive raske i stedet for at bruge ressourcer på at palliativ behandling, som hospicer burde tage sig af. Men sådan er det langt fra i Danmark, hvor Janni Ree sammenligner det at få en plads på et hospice med at vinde i lotto. Vagthund Kendte i chok: Så sygt oplevede vi sundhedsvæsenet Hendes far havde håbet, at kunne dø hjemme hos sig selv, men da han for en uge siden faldt helt afkræftet om, var der ingen vej udenom en indlæggelse.
Hvordan definerer det Sygeplejeetiske Råd begrebet ? | Sygeplejeetisk Råd, DSR
2007 Vi har ingen steder kunne finde en klar definition på en værdig død. Det er dog tydeligt, at flere forbinder begrebet værdighed med selvkontrol/autonomi. Dette fremgår blandt andet af Landsforeningen for aktiv dødshjælp: "En værdig død", som på deres hjemmeside skriver om det at miste "enhver form for selv- og medbestemmelse". Det drejer sig om at klargøre og handle i overensstemmelse med den døendes kulturelle, religiøse og personlige værdier i synet på døden. Det er betydningsfuldt for de pårørende, at den døendes og familiens værdier og normer respekteres. Det er Sygeplejeetisk Råds opfattelse, at begrebet en værdig død er dækkende i forhold til det værdighedskrav den døende patient har krav på og som udtrykker den respekt, som pårørende, sundhedspersonale og øvrige bør vise den døende. Respekten skal udvises uanset alder, evne og omstændigheder. Vi vil dog gerne anføre, at det udvalgte afsnit af punkt 2. 1 i retningslinjerne: "Sygeplejersken skal medvirke til at lindre lidelse og bistå til en værdig død" skal ses i sammenhæng med resten af punkt 2.
En værdig don't
En værdig dodge
Fik min mor en værdig død
Sygeplejersken 2013; (9): 83-84. Sygeplejefaglige artikler Der udføres et stort arbejde på plejecentrene, når de gamle rammes af sygdomme, er svækkede og demente, og pårørende ikke længere magter at passe dem, eller de ikke kan bo alene trods god og maksimal hjælp fra hjemmeplejen. Mange plejecentre har fine, klare aftaler for hver enkelt beboer og en holdning til, at et gram paracetamol ikke gør alt. Det er ønskeligt, at alle får kendskab til "Tryghedskassen" og erklæringen med ønsker for den sidste tid som et bidrag til, at den sidste tid bliver bedst mulig. Sygeplejen kan udvikles, uanset hvor vi arbejder – budskabet er her at udbrede kendskabet til Tryghedskassen (til symptomlindring i de sidste levedøgn) erklæring med ønsker for den sidste tid (for at forebygge unødige sygehusindlæggelser) Beboere på plejecentre kan også have behov for smertestillende medicin, beroligende eller andet i den allersidste tid. Det gives fint mange steder, men det er fagligt bekymrende, når plejepersonale på et plejecenter udtaler, at det er der ikke brug for på plejehjem, da det ikke er et sygehus, men beboerens eget hjem.
Knust Janni Ree: - Bare han kunne få – Ekstra Bladet
Varighed: 21 minutter 3:6 Fik min mor en værdig død - Hjemmeplejens journal Peter besøger kommunen, og får adgang til hjemmeplejens journal. Gennem plejepersonalets notater bliver han klogere på, hvordan hans mor i virkeligheden havde det. Og så opdager Peter, at han og kommunen flere steder har forskellige opfattelser af morens situation. Varighed: 24 minutter 4:6 Fik min mor en værdig død - Vredesudbruddet Peter er begyndt at tænke på en voldsom episode, der fandt sted i stuen. Episoden involverede hans far og en hjemmehjælper. Peter besøger hjemmeplejens leder, for at tale om det der skete. Og om den angst, moren ofte bliver ramt af i sygesengen. 5:6 Fik min mor en værdig død - Delirium Peter har fået en mistanke om, hvorfor hans mor ofte var så bange. Han har fået patientjournalen udleveret, og i den kan han se, at moren fik delir på hospitalet. Peter opsøger en fagperson, der giver ham den samtale om morens tilstand, han aldrig fik med en læge. Varighed: 22 minutter 6:6 Fik min mor en værdig død - Den sidste kommentar Peters undersøgelse af hans mors sidste tid nærmer sig en afslutning.
Etik ved livets afslutning – Forside | Det Etiske Råd
Sundhedsstyrelsen har modtaget i alt 13 ansøgninger til en samlet ansøgningssum af ca. 53. kr. De fire kommuner, der er blevet godkendt til at modtage puljemidler, er: Kommune Projekttitel Bevilliget beløb Varde Kommune En værdig død 3. 941. 245 kr. Svendborg Kommune 2. 039. 272 kr. Aarhus Kommune Sammenhængende palliativ indsats i Aarhus Kommune – et tværsektorielt udviklingsprojekt 3. 939. 900 kr. Roskilde Kommune Man kan dø hjemme – i trygge rammer 3. 380. 000 kr. Læs projektbeskrivelserne for de fire projekter her: Opfølgning og evaluering Projekterne følges ved årlige netværksmøder samt en ekstern tværgående midtvejsevaluering og en ekstern tværgående slutevaluering, som udarbejdes af REHPA. Endeligt planlægger Sundhedsstyrelsen i samarbejde med projekterne og den eksterne evaluator at deltage på en konference, hvor resultaterne af projekterne formidles og diskuteres med henblik på, hvordan viden fra modelkommuneprojekterne kan bruges og implementeres i kommuner og regioner. Midtvejsevalueringen er et internt dokument, men da den kan være relevant for en bredere kreds, er den gjort tilgængelig for interesserede her Puljeopslag Sundhedsstyrelsen inviterer hermed kommuner i samarbejde med relevante aktører fra regioner og almen praksis til at ansøge om satspuljemidler til projekter, der skal styrke den basale palliative indsats i kommunerne.
I løbet af de seneste år har flere meningsmålinger vist, at et flertal af danskerne bakker op om aktiv dødshjælp. Jyllands-Posten foretog i sommeren 2012 en meningsmåling, der viste, at 7 ud af 10 adspurgte går ind for aktiv dødshjælp. Debatten er nu blevet genstartet, efter den 53-årige Jane Hoffmann rejste til Schweiz tidligere i år og tog sit eget liv med et assisteret selvmord på en klinik i Schweiz. Hun ikke ville leve med en nervesygdom, der på sigt ville lamme hende totalt. Læger er ikke enige om, hvorvidt patienter skal have hjælp til at dø. Pensioneret narkoselæge og medstifter af Landsforeningen En Værdig Død, Tom Alsner, mener, at aktiv dødshjælp skal være lovlig. Formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, synes, at det er for svært at afgrænse, hvem der skal have muligheden for aktiv dødshjælp. Hvad mener du?
- Hvad er sukrin list
- Hvad er egentlig en værdig død? - politiken.dk
- Lang morgenkåbe dame bomuld
- En værdig dodo
- En værdig mand - Filmmagasinet Ekko
- EN VERDEN TIL FORSKEL<br />Omstillingens nødvendige frisættelse af det markedsgjorte menneske : FORLAGET KLIM | Bøger, Verden, Menneske
- Adgangskrav - DTU
- Hovedpine, migræne | Kiropraktorguide
Dødshjælp i denne betydning diskuteres ikke i dette materiale, som har livet før døden i centrum. Livshjælp kan også involvere dødshjælp i den betydning, at den døende gennem omsorg får hjælp til at håndtere den proces, som det døende menneske gennemlever i bevidstheden om dødens snarlige indtræden. Livet op til døden og døden er for mange patienter tæt forbundet. Nogle taler om et grænseland mellem liv og død og en oplevelse af, at livet på flere parametre efterhånden invaderes af døden. Døden vil derfor også være tilstede, men begrebet livshjælp vil her blive anvendt. Hermed sættes fokus på, at livet er til stede, indtil døden indtræder, og at den sidste tid før et menneske dør, er en vigtig tid i ens liv.